Foto: KaiSchaefer.de |
Rasmus Køstner:
"Cardiff Bay er fantastisk"
Fra 18.-21. juni, er det fjerde år i træk, at den eksklusive Extreme Sailing Series lægger vejen forbi Cardiff Bay. Og det bliver endnu engang med dansk deltagelse blandt de otte imponerende katamaraner.
SAP Extreme Sailing Team kommer til Wales for at forsvare førstepladsen i serien, efter holdets seneste triumf i Kina, og Co-Skipper Rasmus Køstner svarer her på fem spørgsmål omkring det forestående event i Cardiff.
Kendte i noget til Cardiff før den første serie i Cardiff for fire år siden?
Nej, vi kendte ikke noget til Cardiff eller Wales, før vi i 2012 for første gang deltog i act 5 i Extreme Sailing Series.
Hvordan er det at sejle i Cardiff Bay, til sammenligning med de øvrige destinationer i serien?
Foto: Lloyd Images |
Cardiff
Bay er en helt fantastisk arena for sejlsport. Der er optimale
betingelser for de letdrevne kulfiber-katamaraner, med god vind og
ingen bølger. Desuden er det muligt for publikum at komme helt tæt
på sejladsområdet, og se og høre hvad der foregår på bådene.
Det komprimerede race-område giver altid en masse intens sejlads,
hvor der skal tages hurtige beslutninger.
Der skal arbejdes hårdt
for at runde de 8-10 mærker, på de 10 minutter et race tager.
Hvor
meget mærker i stemningen omkring bugten når sejladsen er i gang?
Cardiff
er det stop på Extreme Sailing Series med mest stemning. Der er
altid mange tilskuere, der følger med fra kajen. Der er altid en
fantastisk stemning blandt tilskuerne, og vi kan faktisk høre
hvordan det summer omkring VIP loungen. At krydse målstregen og høre
tilskuernes tilråb, efter en hektisk og intens sejlads, er helt
fantastisk.
© Huw Evans Picture Agency |
Hvad
forventer i jer af dette års runde i Cardiff?
Som
altid er der lagt op til fire dages intens og tæt kapsejlads i
Cardiff. Stillingen er helt tæt i toppen, så der er meget på spil.
Det er en af vores absolut favorit destinationer, så vi håber at
det kan være med til, at få de sidste små detaljer til at gå op i
en højere enhed for os.
Når
i at opleve noget af selve byen under jeres ophold?
Det
er ret begrænset hvad vi når at opleve i byen under stævnet. Men
når vi en sjælden gang er inde i centrum, er det ikke svært at se
at det er et sted hvor folk kommer for at have det sjovt. Vi har
altid oplevet en venlig stemning i byen, og glæder os til at komme
tilbage.
Fakta om serien og Team SAP:
Extreme
Sailing Series har været sejlet siden 2007, med Extreme 40
katamaranerne.
Serien
består af 8 'acts', som i denne sæson sejles i Singapore, Oman,
Kina, Wales, Tyskland, Rusland, Tyrkiet og Australien. Hvert act
sejles over fire dage med adskillige heats, og det er gratis at
følge sejladsen langs bredden.
Dette
er fjerde sæson at danske SAP Extreme Sailing Team deltager.
Teamet
blev skabt af Rasmus Køstner og Jes Gram-Hansen, som har erfaringer
fra bl.a. Match Racing, America's Cup og Volvo Ocean Race. Begge har
været med i båden fra start, mens resten af besætningsmedlemmerne
er kommet til siden; Danske Mads Emil Stephensen Lübeck, franske
Thierry Douillard, samt Brad Farrand fra New Zealand.
Find
mere info på www.extremesailingseries.com
og www.sapextremesailing.com
Ta'
til Cardiff og støt de danske drenge i juni!
Se hvordan nemmest kommer
dertil under menuen Kom
___________________________________________________________________________________________
René Skovdahl:
"Jeg kan helt klart anbefale Cardiff"
Den danske fodboldtræner René Skovdahl kunne fra januar 2014 noget uventet kalde Cardiff for sit hjem.
Det skete da han blev headhuntet til Cardiff City F.C. af den norske Manchester United legende, Ole Gunnar Solskjær.
Dermed blev han én af meget få danskere til at indgå i
en trænerskab i den prestigefyldte Premier League.
Og selvom klubben efter den forgangne sæson måtte en tur tilbage i næstbedste række, føler han sig fortsat godt tilpas i den walisiske hovedstad.
Og selvom klubben efter den forgangne sæson måtte en tur tilbage i næstbedste række, føler han sig fortsat godt tilpas i den walisiske hovedstad.
Hvad
vidste du om Cardiff som by inden du blev hentet til klubben?
Ikke
rigtigt noget, andet end at jeg kendte til Millennium Stadium fra at
FA Cup finalen blev spillet dér, mens Wembley i London blev
renoveret.
Hvad
var dit første indtryk af byen?
Faktisk
boede jeg på et hotel ved siden af klubbens træningsanlæg den
første uge, inden jeg nåede indtil centrum af byen. Men der fik jeg
et godt indtryk. En rigtig fin og hyggelig by, med en god kombination
af gammel og ny stil. En god kontrast.
Har
du haft tid til at opleve byen og omegnen, eller er det gået op i
arbejde det hele?
Der
er selvfølgelig meget arbejde, men jeg har da haft tid til at opleve
noget. Centrum og specielt Hayes-området med St. Davids centret som
er rigtig fint. Samt Cardiff Bay hvor der er et rigtig godt udbud af
restauranter og en god stemning, specielt i sommerperioden.
Jeg
bor i Penarth som er en slags forstad til Cardiff, og er så
privilegeret at bo i første række med udsigt over Cardiff Bay.
Herfra går taxabådende over bugten og indtil Cardiff, og det tager
ikke ret lang tid i taxa ind til centrum. Penarth
er en fin bydel med mange gode coffee shops, og en hyggelig hovedgade
med butikker.
Har
du nogle favorit-steder i byen, som restauranter eller andet?
Nu
er jeg glad for indisk mad, og der er mange fine indiske restauranter
i Cardiff. En af favoritterne er Juboraj ved Cardiff Bay, men også i
centrum er der et godt udvalg. En
af de lokale favoritter i Penarth er The Old Custom House ved
marinaen og med udsigt over bugten. Her bestiller man sine
drikkevarer og vælger sit kød frisk fra køledisken, hvorefter det
tilberedes for en. Øverste etage er dedikeret til
fiskerestaurant. Et rigtig fint sted.
Waliserne
er meget venlige og imødekommende, og de har en god humor der passer
til os danskere. Fodboldfansene
her har haft et ry for at være hårde, men det er fortid, og der er
ikke noget at være bange for. Der er familievenlige forhold, og jeg
har selv haft familien med til kampe.
Kan
du anbefale byen som turistdestination for andre danskere?
Det
kan jeg i hvert fald. Jeg har haft en del familie og venner på besøg
herovre og alle har været positivt overraskede over byen. Der sker
meget og bliver bygget meget nyt, og der er blandt andet rigtig gode
shopping muligheder.
Hvor
længe har du planer om at blive boende i Cardiff?
Det
vides ikke. Jeg er på en løbende kontrakt, og som med alt i
sportens verden afhænger det af resultater.
Fakta
om René Skovdahl:
René
er søn af træner-legenden Ebbe Skovdahl, og fætter til Brian og
Michael Laudrup. Michael var tidligere træner for Cardiffs
lokalrivaler, Swansea City F.C.
Renés officielle titel hos Cardiff City er 'Head of Conditioning', og han er blandt flere opgaver ansvarlig for den fysiske træning.
Han
har tidligere været træner i danske Brøndby IF og senest i norske
Molde FK.
René
blev anden dansker i Cardiff City, men angriberen Andreas Cornelius
blev solgt tilbage til F.C. København kort efter Renés ankomst.